Our story

Hvem er vi?

Her kan du læse lidt om os, Nadya & Nichlas, som sammen har startet KLEANSE.dk 💙

Our story

Mød Nadya & Nichlas, grundlæggerne af KLEANSE, der sammen vil bringe autentisk og innovativ K-beauty direkte til dig.

Nadya er hjertet af KLEANSE. 

Engang for længe siden, i en etværelses lejlighed i Viborg, fik hun en åbenbaring: K-beauty verdenen.

Som 18-årig, havde hun nu en stor drøm om en dag at åbne en K-Beauty webshop, som opstod efter at hun prøvede koreanske produkter for første gang. 

Hun brugte flere måneder på at lære om den koreanske kultur, og alle deres skønhedstips. Dette inspirerede hende til at blive kosmetolog, hvilket hun blev færdiguddannet som i 2020.

Efter endt uddannelse, sad hun fast med tanker om, hvorvidt hun overhovedet kunne klare at åbne en webshop indenfor koreansk hudpleje.

Hun sad med en dyb passion for hudpleje og koreanske produkter, men hun manglede bare en gnist af selvtillid til at springe ud i det. 

En stille forårs eftermiddag i marts 2021, mødte hun Nichlas, hvorefter Nadya endelig fandt sin gnist til at starte KLEANSE.  

I dag står Nadya for alt produktindkøb, der går igennem en omfattende kvalitetssikring og testning. Med et skarpt øje for kvalitet og effektivitet er det hendes opgave at sørge for, at hver creme, maske og serum bliver valgt med omhu. 

Gennem personlige konsultationer deler hun sin viden og hjælper flere hundrede mennesker med at finde den perfekte rutine. 

Nichlas er den anden halvdel af KLEANSE og bringer en unik baggrund til virksomheden. Adopteret fra Sydkorea som barn, har hans rejse derfra og hertil Danmark været en stor del af hans identitet. Denne forbindelse til Sydkorea har skabt en naturlig passion for K-beauty, som han nu brænder for at dele med KLEANSE's kunder.

Som ansvarlig for det tekniske står Nichlas bag kulisserne og sikrer, at webshoppen kører fejlfrit. Hans passion for teknologi og hans dybe forståelse for koreansk kultur gør ham til en uvurderlig del af teamet. Han sidder også i supporten, altid klar til at hjælpe og sikre, at kunderne får den bedste oplevelse.

At have en virksomhed, der sælger koreansk hudpleje, er særligt meningsfuldt for Nichlas, der er adopteret fra Korea. Det giver ham en dyb forbindelse til sit oprindelsesland og en mulighed for at dele dets rige kulturarv med andre. Gennem KLEANSE kan Nichlas bringe noget autentisk koreansk ind i andres liv, samtidig med at han ærer sin egen baggrund. Dette personlige engagement i K-beauty handler ikke kun om forretning, men om at skabe en bro mellem hans rødder og hans nuværende liv i Danmark, hvilket gør hver eneste produkt og hver eneste kundes oplevelse særlig og betydningsfuld.

Sammen har vi skabt et stærkt netværk og et nært samarbejde med Koreas førende skønhedsmærker. 

Dette samarbejde betyder, at vi kan tilbyde dig de mest eftertragtede og innovative produkter.

Tag skridtet i dag og transformér din skønhedsrutine med KLEANSE – din portal til ren og ægte K-beauty.

Vores mission

Vi har en mission om at nedbryde tabuet omkring selvpleje og velvære, uanset køn. Vi tror på, at det er vigtigt for alle mennesker at elske sig selv og tage sig tid til at slappe af og nyde livet. Derfor har vi inkorporeret K-Beauty og velvære som en vigtig del af vores daglige rutine, hvor man kan koble helt af.

Vi tilbyder et bredt udvalg af lækre og luksuriøse koreanske produkter, der er skræddersyet til at forkæle dig og give dig den ultimative spa-oplevelse. Vores produkter er ikke kun designet til at tackle hudproblemer, men også til at give dig en følelse af afslapning og velvære.

Vi håber, at vores produkter vil hjælpe dig med at opnå dine ønsker og behov, uanset om det er at tackle hudproblemer eller at nyde en skøn spa-oplevelse. Hos os finder du det, du søger, og vi er klar til at hjælpe dig med at elske dig selv lidt ekstra.

FLERE ÅRS ERFARING MED K-BEAUTY

Se vores store udvalg af produkter lige her!